Hvad er akillessenebetændelse?

Akillessenebetændelse, medicinsk kaldet akillestendinit, dækker over irritation og overbelastning af akillessenen snarere end en klassisk betændelse. Tilstanden ses både hos motionister og eliteidrætsudøvere.

Akillessenen er kroppens største sene og forbinder lægmusklerne med hælbenet. Den er afgørende for gang, løb og hop. Ved overbelastning kan senen blive øm, hævet og mindre fleksibel.

Det er vigtigt at skelne mellem beslægtede tilstande:

• Akillestendinit – irritation og smerte i selve senen.
• Tendinose – langvarig, degenerativ forandring i senen.
• Akillesperitendinit – betændelse i senens ydre hinde.

Hvad forårsager akillessenebetændelse?

Tilstanden skyldes oftest overbelastning eller uhensigtsmæssig biomekanik. Almindelige årsager er:

• Overanstrengelse – fx løb, hop eller hurtig stigning i træningsmængde.
• Forkert løbeteknik – pronation eller supination kan give skæv belastning.
• Uegnede sko – manglende støddæmpning eller dårlig pasform.
• Risikofaktorer – stigende alder, stramme lægmuskler og utilstrækkelig opvarmning.
• Repetitive bevægelser – gentagne småbelastninger over tid.

Hvilke symptomer giver akillessenebetændelse?

Symptomerne udvikler sig ofte gradvist og forværres ved aktivitet.

• Smerte og ømhed langs akillessenen, især under og efter belastning.
• Morgenstivhed eller stivhed efter hvile.
• Hævelse og varme omkring senen.
• Knasende fornemmelse ved bevægelse.
• Akut vs. kronisk – akut irritation giver pludselig smerte, mens tendinose ofte giver vedvarende, dump smerte.

Hvordan behandler man akillessenebetændelse?

Behandlingen fokuserer på smertelindring, gradvis belastning og forebyggelse af tilbagefald.

• Hvile og aflastning fra smerteudløsende aktiviteter.
• Kuldebehandling (is) for at dæmpe irritation.
• Udstrækning af lægmuskulaturen.
• Indlægssåler og ortopædiske hjælpemidler for at korrigere belastning.
• Aktiv hvile – fx cykling eller svømning fremfor total inaktivitet.

Hvilke genoptræningsøvelser er effektive?

Struktureret genoptræning er central for heling.

• Excentriske tåhævninger – dokumenteret effektiv metode til at styrke senen.
• Fleksibilitetsøvelser for læg og ankel.
• Gradvis progression i belastning.
• Fysioterapeutisk vejledning ved behov.
• Let kredsløbstræning for at fremme restitution.

Hvilke hjælpemidler kan anvendes?

• Hælkiler – reducerer stræk på senen.
• Ortos – fx støttende ankelbandager.
• Ortopædiske indlæg – korrigerer fejlbelastning.
• Kompresionsstøtte – kan reducere hævelse.
• Stødabsorberende såler – aflaster ved gang og løb.

Hvordan forebygger man akillessenebetændelse?

• Grundig opvarmning før aktivitet.
• Korrekt fodtøj tilpasset aktivitet og fodtype.
• Gradvis træningsopbygning.
• Regelmæssig udstrækning af lægmusklerne.
• Tidlig korrektion af belastningsproblemer.

Hvornår bør man søge professionel hjælp?

• Manglende forbedring trods egenbehandling.
• Pludselig kraftig smerte eller “smæld” (mistanke om overrivning).
• Påvirket funktion i dagligdagen.
• Tilbagevendende problemer.

Læs også vores guide om ondt i fødderne samt guiden om ondt i benene.