Rødlysterapi
Du har kanskje lagt merke til den nye trenden med rødlysterapi som har blitt populær i det siste, og lurer på hva det er og hvordan det fungerer. Det har begynt å bli brukt av flere kjendiser, influencere, idrettsutøvere og andre, og har derfor økt i popularitet.

Blant fordelene som brukere rapporterer om rødlysterapi, kan nevnes:
- Redusert betennelse
- Økt produksjon av kollagen
- Forbedret hudhelse
- Redusert smerte
- Økt energi
- Økte testosteronnivåer
- Forbedret hårvekst
Når vi beskriver bruksområdene basert på hvordan det brukes, kan vi si:
- Helsevesenet bruker rødlysterapi for sårheling
- Skjønnhetsindustrien bruker rødlysterapi for huden
- Menn bruker det for økt testosteron og hårvekst
- Idrettsutøvere for ytelse og restitusjon.
I denne artikkelen vil vi gå til bunns i hva rødlysterapi egentlig er, hvordan det fungerer, hva du kan gjøre selv, og hva som blir gjort innenfor helsevesenet.
Hva er rødlysterapi?
Så hva er egentlig rødlysterapi, og hva er det godt for?

I det siste har det vært stadig flere rapporter som hevder at rødlysterapi har helsefordeler innenfor flere områder. Men hva er det egentlig, og hvordan fungerer det?
Litt forenklet kan man si at rødlysterapi er en metode for å bruke lys til å stimulere cellene. Når cellene blir stimulert, øker deres aktivitet, noe som fører til flere ulike forbedringer.
Hvis vi skal uttrykke det mer teknisk, er det en måte å bruke lys med ulike bølgelengder for å stimulere cellene. Forskjellige bølgelengder trenger forskjellig dypt inn i huden og gir forskjellige resultater.
Bølgelengder innenfor rødlysterapi
| Egenskap | Rødt lys | IR-rødt lys |
|---|---|---|
| Bølgelengde | 630-660 nanometer | 700-1000 nanometer |
| Hudabsorpsjon | God | Dårlig |
| Helsefordeler | Redusert betennelse, økt kollagenproduksjon, forbedret hudhelse, smertelindring, økt energi | Redusert betennelse, økt blodsirkulasjon, raskere muskelgjenoppretting, forbedret idrettsprestasjon |
Figur 1: Tabell over forskjellige bølgelengder med rødt lys og IR-rødt lys
Når man snakker om rødlysterapi, inkluderer det vanligvis både rødt lys og nær infrarødt lys.
For å si det mer detaljert, fungerer rødlysterapi ved at det røde lyset trenger gjennom huden og når cellene i vevet. Når cellene utsettes for det røde lyset, absorberer de lysenergien og øker produksjonen av ATP, noe som øker cellenes metabolisme og energiproduksjon. Dette kan påvirke ulike biologiske prosesser, inkludert reduksjon av betennelse, økt blodsirkulasjon og fremming av cellefornyelse og vevsheling.
Effektene av rødlysterapi kan variere avhengig av frekvens, varighet og intensitet av behandlingen, samt den spesifikke enheten som brukes.
Teknologi og utstyr innen rødlysterapi
På begynnelsen av 1900-tallet ble store Finsen-lamper fastmontert i taket brukt til å stråle ut UV-lys på pasientene som lå i sykehussenger. For hans oppdagelser ble han belønnet med en Nobelpris i medisin, og i 1983 ble det utgitt et frimerke på Færøyene som viser Niels Finsen og hans lampe.

Bilde 1: Niels Finsen på et frimerke fra Færøyene i 1983
I dag kan du få rødt lys fra en liten stav du holder i hånden. Utviklingen har skutt fart innen lysbehandling, delvis på grunn av utviklingen av laser og delvis på grunn av utviklingen av LED.
Lyskildene for rødlysterapi
Det er flere forskjellige kilder til lyset som brukes i rødlysterapi. Her gir vi en kort gjennomgang av teknologien bak rødlysterapi.
- LED-lamper
- Lavintensitets laser (LLLT - Low-Level Laser Therapy)
- Halogenlamper
- Infrarøde lamper
- Fluoriserende lamper
LED-lamper (Light Emitting Diodes):
Dette er den vanligste lyskilden for rødlysterapi. LED-lamper er energieffektive og kan produsere et svært spesifikt bølgelengdeområde av lys, noe som er ideelt for terapeutiske formål. Ofte har LED både rødt lys og nær infrarødt lys.
Disse passer svært godt for hjemmebehandlinger, da de har lang levetid, er relativt energieffektive og krever begrenset investering. Det er viktig å vurdere hvilken effekt du får fra lampene.
Ulempen er at lyset ikke blir like konsentrert og retningsbestemt som med laser.
Lavintensitets laser (Low-Level Laser Therapy, LLLT):
Hvis du besøker en salong, blir du sannsynligvis behandlet med rødt lys fra en laser maskin. Dette kalles lavintensitets laser, og den er derfor ikke farlig for kroppen i små mengder.
Teknologien for laser har utviklet seg over lang tid. Laserstråler er mer fokuserte lyskilder sammenlignet med LED og kan brukes til å rette seg mot spesifikke områder på kroppen. De er imidlertid vanligvis dyrere og brukes mer i kliniske behandlinger.
Som regel får du behandling med lavintensitets laser hvis du besøker en skjønnhetssalong.
Halogenlamper:
Noen systemer for rødlysterapi bruker halogenlamper. De kan produsere et bredere spektrum av lys, inkludert rødt lys, men er ikke like energieffektive som LED. Å ha et bredere spektrum betyr at du ikke kan velge hvilke bølgelengder som skal brukes, som du kan med både laser og LED.
Infrarøde lamper:
Disse lampene avgir lys i det infrarøde spekteret, som er usynlig for det menneskelige øyet. Infrarødt lys brukes ofte i kombinasjon med synlig rødt lys for visse typer terapi.
Fluoriserende lamper:
Selv om de ikke er like vanlige som LED, kan noen systemer for rødlysterapi bruke fluorescerende lamper. De er imidlertid mindre effektive og har en tendens til å ha kortere levetid.
Rødlysbehandling hjemme
Rødlysbehandling har først og fremst vært assosiert med behandlinger som utføres på sykehus eller sykehjem. Da fordelene med rødlysbehandling for hud og hår ble oppdaget, begynte man å implementere rødlys som en del av skjønnhetsbehandlinger. Etter det har det vært ulike salonger som har tilbudt rødlysbehandling, og det har også blitt brukt i idrettsklinikker. Teknologien har nå utviklet seg til å være mer tilgjengelig og prisvennlig, slik at produkter for hjemmebruk er tilgjengelige.
Tenk på når du kjøper en rødlyslampe for hjemmebruk
Når du vurderer å kjøpe en rødlyslampe for hjemmebruk, er det noen ting du bør tenke på. Forsikre deg om at lampen har både rødt lys og nær infrarødt lys med bølgelengdene 650 nm og 850 nm. Du bør også forsikre deg om at lampen har tilstrekkelig strålingseffekt, det vil si sterke nok lyskilder. Tenk også på hvordan du vil bruke rødlyslampen og hvordan du vil oppbevare den.
Fordeler med å eie en egen rødlyslampe
Det er mange fordeler med å bruke rødlysbehandling hjemme. For det første kan du gjennomføre korte behandlinger uten ekstra kostnad. Du slipper å dra til en salong og kan selv velge når du vil gjennomføre behandlingen. Dessuten kan hele familien dra nytte av produktet ditt hjemme.
Det finnes ulike produkter du kan bruke for å gjennomføre rødlysbehandling hjemme. Her er noen vanlige produkter og hvordan de fungerer:
Små håndholdte enheter:
Dette er håndholdte enheter som bruker en mindre mengde lamper eller LED-dioder med rødt lys for å rette seg mot spesifikke områder av kroppen. På engelsk kalles disse noen ganger "wands" (tryllestaver) på grunn av deres likhet med tryllestaver.
Fordeler: Enkle å bruke, tar ikke mye plass, fokusert behandling.
Ulemper: Tar lang tid å dekke større områder.
Belter og bånd:
Siden mange bruker rødlysbehandling for å behandle skader og muskelsmerter, finnes det mange ulike typer belter og bånd som man kan stramme rundt håndleddet, kneet, leggen eller andre områder der man har smerte eller trenger lindring.
Fordeler: Effektiv punktbehandling.
Ulemper: Vanskelig å bruke på for eksempel ansiktet eller for bredere behandlinger.
Bordlamper:
Det finnes ulike typer bordlamper, både runde med én lyskilde og kvadratiske med flere lyskilder. De rektangulære bordlampene dekker vanligvis et større område av kroppen. Hvis du bare skal bruke rødlysbehandlingen for ansiktet, spiller det imidlertid mindre rolle.
Fordel: Lett å plassere og bruke.
Ulempe: Dekker ikke hele kroppen.
Stående eller veggmonterte paneler med rødlys:
Dette er lamper eller paneler som inneholder røde og infrarøde LED-lys. De er utformet for å belyse større områder av kroppen, som ryggen, skuldrene eller bena. Brukeren plasserer lampen i nærheten av eller retter den mot det ønskede området og bruker den i en viss tid hver dag. LED-lys fungerer på samme måte som laserterapilamper ved å stimulere cellene med lavenergilys.
Fordel: Dekker en større del av kroppen for de som ønsker det.
Ulempe: Tar mye plass og kan være litt vanskelig å plassere.
Rødlysmasker:
Dette er ansiktsmasker med innebygde røde LED-lys. De brukes ofte for hudforyngelse og behandling av kviser. Rødlysmasker fungerer ved å forbedre kollagenproduksjonen i huden og redusere betennelse.
Fordeler: Tilpasset for ansiktet og lyset kommer nær huden.
Ulempe: Vanskelig å bruke på andre deler av kroppen.
Rødlysmatter eller madrasser:
Disse produktene er designet for å brukes når du ligger eller sitter på dem. De inneholder innebygde LED-lys som sender ut rødt og infrarødt lys og dekker et større område av kroppen. De brukes vanligvis for å lindre smerte og fremme avslapning.
Fordeler: Dekker hele kroppen.
Ulemper: Dyre og blir fuktige av svette etter hver bruk.
Medicinske anvendelser af rødlysterapi
Lysterapi går langt tilbage i tiden, og som tidligere nævnt blev Niels Finsen tildelt Nobelprisen i medicin for hans opdagelser inden for lysterapi. Han behandlede dengang Lupus Vulgaris, en temmelig ubehagelig hudsygdom, med UV-stråling.
I dag anvendes rødt lys primært inden for følgende områder:
- Helbredelse
- Muskelgendannelse
- Smertelindring
- Reducer inflammation
- Heling af sår og skader
Sårheling
Nær infrarødt lys og rødt lys kan fremskynde helingsprocessen af sår og skader ved at øge blodcirkulationen til det behandlede område, hvilket stimulerer cellefornyelse og reducerer inflammation. Dette er noget, som NASA blandt andet har opdaget.
Studien kan findes her.
Muskelgendannelse
Inden for sportsmedicin anvendes rødt lys og nær infrarødt lys til at fremskynde muskelgenopretning efter intens træning, hvilket kan hjælpe med at reducere træthed og muskelsmerter.
Der er en studie her, der viser, at rødlysterapi før træning/fysisk anstrengelse har en positiv effekt på musklerne. En pilotstudie her fra USA indikerer, at rødlysterapi med 830 NM reducerede restitutionstiden for unge atleter med forskellige typer skader. De kunne derfor genoptage træning og konkurrence hurtigere. Studien manglede dog relevante kontrolgrupper, og vurderingerne var subjektive.
Smertelindring inden for sundhedsvæsenet
Disse lysterapier har vist sig at være effektive til at reducere smerte og inflammation i forskellige tilstande såsom ledsmerter, muskelskader og kroniske smertetilstande som fibromyalgi. Selvom der er få studier om den langsigtede virkning af rødt lys og IR-lys på kroniske tilstande, giver det midlertidig smertelindring.
Studie om artrose og rødlysterapi
Der er en interessant studie, hvor knæsmerter behandles med lysterapi, med den lange titel: "Forbedring af smerte og funktionsnedsættelse hos ældre patienter med degenerativ knæartrose behandlet med smalbånds lysterapi."
Studien sammenlignede effekten af tre forskellige behandlingsgrupper på smerte og funktionsnedsættelse. Før behandlingen blev påbegyndt, var der ingen betydelige forskelle i smerte eller funktionsnedsættelse mellem grupperne. Efter behandlingen viste både de røde og infrarøde behandlingsgrupper en smertelindring på over 50% ifølge alle målemetoder, hvilket var statistisk signifikant. Derimod blev der ikke observeret nogen markant forbedring i smerte i placebogruppen.
Funktionel forbedring blev signifikant observeret i både de røde og infrarøde behandlede grupper, men ikke i placebogruppen. Tiden, før patienterne havde brug for behandling igen, var længere for dem, der blev behandlet med rød og infrarød terapi, sammenlignet med placebogruppen.
Antiinflammatorisk
Der er også andre studier, der viser, at rødt lys kan være nyttigt til at reducere smerter ved reumatoid arthritis. En meta-analyse fra 2005 viser, at rødt lys har en positiv indflydelse. Samtidig er studier stadigvæk få og med et begrænset antal deltagere, når det kommer til rødt lys og IR-lys.
Skønhed og hudpleje gennem rødlysterapi
En af de mest populære anvendelsesområder for rødt lys er skønhed. Mange skønhedssaloner er begyndt at bruge rødt lys til forskellige behandlinger. De mest almindelige anvendelser er at bruge rødt lys til at bekæmpe rynker, også kaldet anti-aging, og til hudforbedringer.

Foto: Rødlysterapi-behandling i en skønhedssalon
Kollagenstimulering:
Røde og infrarøde lysbølger trænger dybt ind i huden og når de underliggende hudlag. Når disse lysbølger absorberes af hudcellerne, øges produktionen af kollagen, et protein, der giver huden struktur og elasticitet. Ved at øge kollagenproduktionen kan rynker og fine linjer gradvist mindskes, og huden kan blive fastere og mere ungdommelig.
Forbedret blodcirkulation:
Røde lysbølger hjælper med at øge blodcirkulationen i huden. Dette kan resultere i bedre ilt- og næringsforsyning til hudcellerne, hvilket fremmer cellefornyelse og hurtigere heling. Forøget blodcirkulation kan også reducere inflammation og rødme i huden.
Forbedret hudtekstur:
Ved at stimulere cellernes stofskifte kan rødlysterapi forbedre hudens tekstur og glød. Det kan også reducere ujævn hudtone og pigmentpletter.
Når det kommer til hudforbedring, bruges rødt lys ofte til at fremskynde og forbedre hudens helingsproces.
Hvornår skal man ikke bruge rødlysterapi
Indtil videre har vi diskuteret alle fordelene ved rødlysterapi. Men der er tidspunkter, hvor man ikke bør bruge rødlysterapi. For raske mennesker er der ikke observeret negative virkninger af rødlysterapi ved normal brug, dvs. højst 20 minutter om dagen, 2-5 gange om ugen i en begrænset periode. Men forskningsstatus er stadig lidt usikker, så man bør være forsigtig.
Hvis du lider af en sygdom eller gennemgår nogen form for behandling, skal du altid konsultere din læge, før du bruger lysbehandling.
Rødlysterapi og graviditet:
Der er begrænset forskning om virkningerne af rødlysterapi under graviditet, så det anbefales, at gravide kvinder undgår behandlingen eller konsulterer en læge, før de bruger den. Er du gravid: Undgå rødlysterapi, medmindre din læge giver dig en anden anbefaling.
Lysfølsomhed:
Individer, der har tilstande, der gør dem overfølsomme over for lys, såsom visse autoimmune sygdomme eller dem, der tager medicin, der øger lysfølsomheden, bør undgå rødlysterapi eller konsultere en læge.
Øjenskader eller øjensygdomme:
Da øjnene kan være særligt følsomme over for lyspåvirkning, bør personer med eksisterende øjensygdomme eller skader være forsigtige med at udsætte deres øjne for rødt lys. Man bør også undgå at rette rødt lys direkte mod øjnene, da forskningsstatus stadig er uklar.
Nylige forbrændinger:
Rødlysterapi bør ikke anvendes på forbrændinger, der er sket inden for de seneste 24-48 timer, medmindre det er blevet godkendt af en læge.
Skjoldbruskkirtelproblemer:
Hvis du har problemer med skjoldbruskkirtlen, bør du tale med din læge, før du prøver rødlysterapi.
Undgå at prøve rødlysterapi på børn:
Brugen af rødlysterapi på børn bør overvåges af en læge, da der er begrænset forskning om dens virkninger på børn i vækst. Vi kender ikke de langsigtede virkninger af rødlysterapi, og der mangler forskning om rødt lys og nærinfrarødt lys på voksende børn.
Personer med visse hudtilstande:
Personer med hudtilstande, der kan forværres af varme eller lys, bør konsultere en hudlæge, før de bruger rødlysterapi. Selvom rødlysterapi oprindeligt blev udviklet til hudproblemer med Finsen-lampen, bør du altid konsultere en læge, hvis du lider af hudproblemer, før du prøver rødlysterapi.
Brug ikke lysbehandling under behandling:
Hvis du gennemgår en form for behandling, der inkluderer medicin, stråling eller fysioterapi, skal du altid konsultere en læge eller andet kvalificeret sundhedspersonale, før du begynder rødlysterapi.
Hvad siger forskningen om rødtlysterapi?
Forskning viser, at rødtlysterapi kan reducere inflammation og lindre smerter ved akutte skader, såsom muskelstrækninger og ledproblemer, hvilket fremskynder helingen.
Videnskabelige studier og forskningsstatus
Der er i øjeblikket meget forskning i gang om rødt lys inden for flere forskellige områder. De studier, der findes, og som vi har henvist til løbende i teksten, har ofte svagheder, da de enten har meget få deltagere eller baserer sig på selvrapportering.
Forskning om anti-aging og rødt lys
I 2023 blev der offentliggjort en artikel, hvor 20 personer blev testet med rødlysterapi mod rynker. Link: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37522497/
Selvom disse studier viser lovende resultater, er forskningsstatus ikke tilstrækkelig til at understøtte alle påstande om fordelene ved rødlysterapi.
Hvis du ønsker at læse mere om, hvilke studier der udføres, kan du for eksempel besøge American Society for Laser Medicine and Surgery: https://www.aslms.org/for-the-public/general-information/devices---led's/led-therapy-studies. Her forskes der blandt andet i rødlysterapi til forskellige hjerneskader, demens, sår, der ikke heler, cancerpatienter og muskelskader, der kræver heling.
Studier om sårheling
NASA offentliggjorde i 2001 en studie om effektiviteten af rødlysterapi til sårheling: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/11776448/
Studier om rødt lys og træning
Blandt de mest spændende forskningsresultater om rødt lys er en undersøgelse, hvor resultaterne sammenlignedes mellem brug af rødt lys via laser i kombination med træning.
Her er en undersøgelse, hvor LLLT (lavintensitets laserterapi) blev anvendt før træning med gode resultater: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/25417170/
En anden undersøgelse viser, at rødt lys kan have en positiv effekt på musklerne under styrketræning: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/27088469/
Efterprövade effekter af rødlysterapi
Rødt lys anvendes som en behandlingsmetode inden for sundhedssektoren til forskellige sygdomme, ofte i kombination med andre lægemidler, og derfor bør man ikke forsøge at behandle disse problemer selv.
Et eksempel er Bowdens sygdom, hvor læger eller sundhedspersonale først behandler huden med en creme, der trænger ind i huden, og hvor det aktive stof absorberes af cancerceller.
I sundhedssektoren bruges rødt lys som et supplement til konventionel medicinsk behandling.
Nogle af de primære virkninger af rødlysterapi inkluderer:
- Reducering af rynker og fine linjer.
- Forbedring af hudens elasticitet.
- Reducering af inflammation.
- Forbedring af heling.
- Reducering af smerte.
- Forbedring af hårvækst.
- Reducering af akne.
Metoder og protokoller for rødlysterapi
Der er visse standarder, der gælder for rødlysterapi. Først og fremmest er det de bølgelængder af lys, der anvendes. For rødt lys ligger bølgelængderne normalt mellem 630-660 nanometer, og for nærinfrarødt lys ligger de mellem 700-1000 nanometer.
Når det kommer til behandlingsmetoder, varierer de afhængigt af den type behandling, der udføres. Behandling af hår adskiller sig fra behandling af akne, for eksempel.
Når det drejer sig om hjemmebehandling, anbefales det at starte med korte sessioner mellem 3-5 gange om ugen. Hvis du aldrig har prøvet rødlysterapi før, kan det være en god idé at starte med en kort session på 5 minutter og derefter vente en dag for at se, hvordan du har det.
Når du køber dit produkt til hjemmebrug, vil der normalt følge en god instruktionsbog med.
Juridiske og regulatoriske aspekter af rødlysterapi
I Sverige reguleres behandling med rødt lys af forskellige love og bestemmelser. Når det drejer sig om almindelig sundhedspleje, er det reguleret af patientsikkerhedsloven. Når det kommer til skønhedsbehandlinger, gælder de retningslinjer og bestemmelser, der er fastsat af Socialstyrelsen.
Derudover findes der markedsføringsloven og forbrugertjenesteloven, som regulerer, hvordan man kan markedsføre tjenester og udføre tjenester inden for skønheds- og sundhedsindustrien.
Da behandling med lys er relativt nyt, er der endnu ikke udarbejdet nogen specifik lovgivning på området.
Historien om rødlysterapi
Udviklingen af terapi med lys har en lang historie og begynder i slutningen af 1800-tallet og fortsætter den dag i dag. Der er faktisk blevet tildelt en Nobelpris for forskning inden for lysbehandling, og NASA har forsket i virkningerne af genopretning ved hjælp af rødlysterapi. I høj grad handler det om enkeltpersoner, der har gjort store anstrengelser for at undersøge lysets indvirkning på kroppen.
Niels Finsen
Niels Finsen (1860-1904): Den danske læge Niels Ryberg Finsen anses for at være en pioner inden for lysbehandling og blev tildelt Nobelprisen i medicin i 1903 for sit arbejde. Han studerede virkningerne af lys på hudsygdomme som lupus vulgaris og brugte blåt og rødt lys i sine eksperimenter.
Lupus vulgaris er en kronisk hudsygdom forårsaget af en infektion med bakterien Mycobacterium tuberculosis, som er den samme bakterie, der forårsager tuberkulose.
Niels Finsen formåede ved hjælp af fokuseret lys fra en bue lampe at fjerne en stor lupus plet fra kinden på en patient. Måske den første vellykkede lysbehandling.
Han udviklede en speciel apparat, Finsenlampen, til at administrere behandlingen og anses for at være en forgænger til moderne fototerapi. Lyset, han brugte, var UV-lys.
I 1903 modtog han Nobelprisen i medicin, og begrundelsen lød
“I anerkendelse af hans bidrag til behandlingen af sygdomme, især lupus vulgaris, med koncentreret lysstråling, har han åbnet en ny vej for medicinsk videnskab”
Det tidlige 1900-tal: Efter Finsens arbejde fortsatte forskere med at udforske potentialet for lysbehandling. Anvendelsen af rødt og blåt lys blev udvidet til at behandle forskellige medicinske tilstande, herunder hudsygdomme og tuberkulose.
1960'erne: Med fremskridt inden for teknologi og forskning begyndte brugen af laser (Light Amplification by Stimulated Emission of Radiation) til medicinske formål. Laser teknologi gjorde det muligt med mere præcisionskontrolleret dosering af lys til behandling af forskellige sygdomme og skader.
Endre Mester
Endre Mester, en ungarsk læge og forsker, havde en afgørende indflydelse på udviklingen af lavniveau-lysterapi og rødlysterapi. Hans arbejde fra begyndelsen af 1960'erne bidrog til at forstå de positive virkninger af lavniveau-lys på biologiske væv. Her er nogle af de vigtigste måder, Endre Mester påvirkede udviklingen af rødlysterapi:
Opdagelsen af laserbiostimulerings-effekter: I 1967 gennemførte Endre Mester en eksperimentel undersøgelse, hvor han brugte en helium-neon-laser (He-Ne-laser) til at behandle hudskader på mus. Han fandt, at lavniveau-lyset fra laseren faktisk fremmede vævslæsning og forbedrede sårhelingen. Dette var en banebrydende opdagelse, da det viste, at lavniveau-lys havde positive biologiske virkninger.
Etablering af begrebet "fotobiomodulering": Endre Mester prægede begrebet "fotobiomodulering" for at beskrive de positive virkninger af lavniveau-lys på biologiske processer. Han påpegede, at lyset stimulerede cellernes stofskifte og energiproduktion, hvilket positivt kunne påvirke helingsprocesserne.
Påvirkning på medicinsk praksis: Mesters opdagelser og forskning om laserbiostimulering havde stor indflydelse på medicinsk praksis. Det førte til anvendelsen af lavniveau-lysterapi inden for medicinsk rehabilitering, smertelindring og sårheling. Mange klinikker begyndte at bruge lavniveau-lyslasere og LED-lys til at behandle forskellige medicinske tilstande.
Endre Mesters arbejde banede vejen for mange andre forskere og klinikker til at udforske og udvikle rødlysterapiens potentiale. Hans tidlige indsats bidrog til at etablere grundlaget for, hvordan rødlysterapi virker, og har ført til øget accept og anvendelse af denne behandlingsform inden for medicin og terapi.
1980'erne: Lysbehandlingen blev videreudviklet med brugen af LED-lamper (Light Emitting Diodes). Denne teknologi gjorde det muligt at bruge lys med specifikke bølgelængder til behandling af forskellige medicinske og kosmetiske problemer, herunder smerte, inflammation og forbedring af hudtilstanden.
Accelereret heling:
Hans forskning har vist, at lavniveau-lys, især rødt og infrarødt lys, kan fremskynde helingsprocessen af sår og skader på hud og væv. Dette har potentiale til at være særligt nyttigt for astronauter, der har brug for hurtigere bedring fra skader i rummet.
Smertelindring:
LLLT har vist sig at have smertelindrende egenskaber og kan bruges til at reducere smerter og inflammation i muskler og led. Dette har potentiale til at være nyttigt for astronauter, der kan opleve muskelsmerter eller ledsmerter under rummissioner.
2000'erne og fremad: Rødlysterapi er blevet stadig mere populær og anvendes i en række forskellige medicinske og æstetiske sammenhænge. Den bruges til smertelindring, hudpleje, rehabilitering efter skader og endda inden for sportsmedicin for at fremskynde bedringen.
Teknologien fortsætter med at udvikle sig, og der forskes stadig i nye anvendelsesområder.