Støttestrømper

Støttestrømper er strikket til at give et bestemt tryk, kaldet kompression. Vores støttestrømper er af højeste kvalitet og produceres på maskiner, der sikrer en præcis kompression. Så du kan føle dig tryg uanset hvilke støttestrømper, du vælger. Der findes også en kategori for støttestrømper i nylon.

Læs her: hvordan vælger man den rigtige størrelse på støttestrømper?

Hvad er støttestrømper, og hvad bruges de til?

Støttestrømper – også kaldet kompressionsstrømper – er specialdesignede strømper, der skaber et gradueret tryk på underbenet. De forbedrer blodcirkulationen, mindsker hævelse og forebygger blodpropper og dyb venetrombose. Støttestrømper bruges både medicinsk – fx ved åreknuder, ødem, hævede ben, efter operationer og under graviditet – og forebyggende ved stillesiddende eller stående arbejde, lange flyrejser og generel træthed i benene.

Sådan fungerer kompression i støttestrømper

Støttestrømper virker ved gradueret kompression: trykket er højest ved anklen og aftager opad mod knæet eller låret. Den graduerede kompression hjælper venerne med at pumpe blodet tilbage mod hjertet, og det reducerer ødem, åreknuder og trætte ben. Støttestrømper anvendes også ved højt blodtryk, væskeophobninger og ved medicinering, der kan give hævelse.

Kompressionsklasser – hvilken skal du vælge?

Der findes flere niveauer af kompression afhængigt af dit behov:

  • Let kompression: Velegnet til hverdagen – lange arbejdsdage, kontorarbejde og rejser. Anbefales ved let hævelse og trætte ben.
  • Kompressionsklasse 1: Bruges ved lettere medicinske behov, fx efter operationer, ved tidlige åreknuder eller under graviditet.
  • Kompressionsklasse 2 og 3: Til mere alvorlige gener som ødem og fremskredne åreknuder. Disse støttestrømper bør kun bruges efter anbefaling fra en læge.
  • Sportskompression: Højere kompression, der kun bruges under fysisk aktivitet for at øge ydeevnen og hjælpe restitutionen.

Materiale i støttestrømper

Materialet har stor betydning for støttestrømpernes holdbarhed, komfort og funktion. De mest almindelige materialer er nylon og bomuld, men også bambus og uld bruges i stigende grad. Bambus fremhæves som et miljøvenligt alternativ, mens uld har været brugt længe på grund af sine varmende egenskaber.

Holdbarheden afhænger af tekstilfibrenes struktur og slidstyrke. Til kontorbrug kan komfort og design prioriteres, mens et mere slidstærkt materiale er afgørende ved fysisk aktivitet. Uanset materiale slides strømperne hurtigere ved friktion – fx fra grus i skoene eller skarpe negle.

Bambus – køligt og blødt, men skrøbeligt

Bambus er en naturfiber, der udvindes ved at opløse cellulosen i bambusplanten. Materialet er blødt og køligt, men relativt skrøbeligt, og støttestrømper i bambus forstærkes derfor ofte med polyamid. Bambus er det mest skrøbelige valg og slides hurtigere end andre materialer. Holdbarheden afhænger af brugen, og slider du strømper hurtigt op, er bambus måske ikke det bedste valg for dig.

Bomuld – komfortabelt og relativt slidstærkt

Bomuld er et populært materiale, særligt blandt mænd, fordi det er komfortabelt og slidstærkt. Bomuld mister dog elasticiteten hurtigere end nylon og har en lidt kortere levetid. Mange foretrækker alligevel bomuldsstøttestrømper for den naturlige fornemmelse mod huden og evnen til at tåle daglig brug.

Uld – varmt og slidstærkt, men følsomt ved vask

Uld er en overraskende slidstærk fiber og egner sig godt til løb, vandring og andre krævende aktiviteter. Den største ulempe er, at uld ikke tåler høje temperaturer ved vask, og at materialet kan krympe. Uldstøttestrømper er ideelle i kolde klimaer og giver både varme og komfort.

Nylon – en slidstærk klassiker

Nylon er kendt for sin holdbarhed og er det mest brugte materiale i støttestrømper. Tykkelsen måles i denier – en enhed, der angiver vægten af 9.000 meter garn. Tykkere nylonfibre er mere slidstærke, men kan stadig skades af friktion, skarpe negle eller nye sko med hårde kanter.

Holdbarhed og levetid

Støttestrømper bevarer typisk deres kompression i ca. 90 vaske for tyndere modeller og op til 180 vaske for medicinske kompressionsstrømper. Levetiden afhænger af brug og pleje. Generelt holder nylonstrømper 3–4 måneder ved daglig brug, mens bomuld slides lidt hurtigere – og bambus har den korteste holdbarhed.

Med korrekt pleje, vaskepose og skånsom vask ved maks. 40 °C kan strømperne holde længere – men kompressionen aftager med tiden. Følg derfor altid plejeanvisningerne for at få mest muligt ud af dine støttestrømper.

Vælg den rigtige model støttestrømper

Der findes fire hovedmodeller af støttestrømper:

  • Ankelhøje: Giver kompression omkring anklen og er gode ved lokal hævelse.
  • Knælange: Den mest almindelige model. Dækker fra foden til lige under knæhasen.
  • Stay-up (selvsiddende): Dækker over knæet og holdes oppe med et silikonebånd.
  • Støttestrømpebukser: Dækker hele benet og giver en jævn kompression – også gode under graviditet.

Køb af støttestrømper – sådan vælger du rigtigt

Når du skal købe støttestrømper, er det vigtigste at tænke på kompressionsniveau og model. De to faktorer afgør, hvilken effekt du får, og hvor trykket fordeles langs benet. Vælg dernæst materialet ud fra, hvor og hvornår du skal bruge strømperne – kontor, sport, rejse eller hverdag. Er du i tvivl, så tag altid kontakt til din læge, særligt hvis du skal bruge støttestrømper med klasse 2- eller klasse 3-kompression.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er støttestrømper gode for?
Støttestrømper er gode til at forbedre blodcirkulationen, mindske hævelse og forebygge blodpropper. De giver et gradueret tryk på underbenene, hvilket lindrer åreknuder, mindsker træthed i benene og minimerer risikoen for dyb venetrombose ved stillesiddende eller stående arbejde.
Hvor mange timer kan man have støttestrømper på?
Støttestrømper kan bæres hele den vågne del af døgnet, typisk 12–14 timer. Tag dem af, når du går i seng – blodtrykket falder i liggende stilling, og kompressionen er ikke nødvendig. Har du et arbejde, hvor du står eller sidder meget, er dagtimerne det tidspunkt, hvor de gør størst gavn.
Hvordan ved jeg, hvilken støttestrømpe jeg skal vælge?
Vælg ud fra tre ting: (1) kompressionsklasse, (2) strømpens højde og (3) formål. Klasse 1 (18–22 mmHg) passer til forebyggende brug og let hævelse. Klasse 2 (23–32 mmHg) bruges ved åreknuder, udtalt hævelse eller efter lægens anbefaling. Mål altid ankel- og lægomkreds efter vores størrelsesguide inden køb.
Hvilke er de bedste støttestrømper?
De bedste støttestrømper har en tydeligt angivet gradueret kompression i mmHg, et materiale der bevarer formen (nylon eller blandingsmateriale) og en pasform, der sidder uden at glide. Hos os er vores mest solgte modeller et godt udgangspunkt til både hverdag og rejse. Mangler produktet en mmHg-angivelse, bør du vælge noget andet.
Hvorfor skal man ikke have støttestrømper?
Du bør undgå støttestrømper, hvis du har nedsat arteriel cirkulation, svære hudinfektioner, væskende bensår eller væskende eksem. Også ved diabetes med nedsat følesans bør du rådføre dig med din læge, før du begynder at bruge dem. For stramme strømper eller forkert størrelse kan også give gener.
Kan man sove med støttestrømper?
Nej. Blodtrykket falder i liggende stilling, så kompressionen ikke er nødvendig, og du skal være vågen for at kunne mærke eventuelt ubehag. Tag altid støttestrømperne af, inden du går i seng.
Hvad er forskellen mellem støttestrømper og kompressionsstrømper?
Begreberne bruges ofte synonymt, men kompressionsstrømper er et medicinsk begreb med reguleret trykniveau (klasse 1–3). Støttestrømper er et bredere udtryk, der også kan bruges om strømper uden gradueret kompression. Kontrollér altid, at mmHg er angivet, så du ved, hvad du får.
Hvilken kompressionsklasse skal jeg vælge?
Det afhænger af, hvad du skal bruge støttestrømperne til. Let kompression er velegnet til hverdag, kontorarbejde og rejser. Klasse 1 bruges ved lettere medicinske behov som tidlige åreknuder, efter operationer og under graviditet. Klasse 2 og 3 anvendes ved mere alvorlige gener som ødem og fremskredne åreknuder, og bør kun bruges efter anbefaling fra en læge. Er du i tvivl, så start med en lavere klasse, eller spørg din læge eller en bandagist.
Hvor længe skal man bruge støttestrømper i løbet af dagen?
De fleste tager støttestrømperne på om morgenen, før benene begynder at hæve, og bruger dem hele dagen indtil sengetid. Effekten er størst, når strømperne bæres konsekvent. Til lange rejser tages de på et par timer før afrejse. Bruger du støttestrømper af medicinske grunde, så følg altid lægens anvisning – nogle skal bæres længere end blot dagstimerne.
Hjælper støttestrømper mod åreknuder?
Ja, støttestrømper er en af de mest anvendte behandlinger ved åreknuder. De fjerner ikke selve åreknuderne, men de mindsker symptomerne – tunge, trætte og hævede ben – og kan bremse udviklingen. Ved tidlige åreknuder anbefales typisk klasse 1, mens klasse 2 bruges ved mere fremskredne tilfælde. Spørg din læge for at få den rette anbefaling.
Er støttestrømper gode på lange flyrejser?
Ja, støttestrømper er ideelle på lange flyrejser. Når du sidder stille i mange timer, falder blodgennemstrømningen i benene, og risikoen for hævelse og blodpropper stiger. Støttestrømper med let kompression eller klasse 1 reducerer risikoen markant og holder benene mindre trætte. Tag dem på, før du går ombord, og hav dem på under hele flyveturen.
Kan gravide bruge støttestrømper?
Ja, og mange gravide har stor glæde af det. Under graviditeten øges blodvolumen, og hormonelle ændringer gør venerne mere eftergivende, hvilket kan give åreknuder, hævede ben og trætte ben. Støttestrømper – ofte i klasse 1 eller som støttestrømpebukser til gravide – modvirker generne og kan også reducere risikoen for blodpropper, som er forhøjet under graviditet og særligt efter fødslen.
Hvordan måler jeg mig til støttestrømper?
Mål om morgenen, før benene begynder at hæve. Du skal som regel måle ankelomkreds (det smalleste sted lige over anklen), læggeomkreds (det bredeste sted) og benlængde fra hælen op til lige under knæet (for knælange) eller op til skridtet (for stay-up og strømpebukser). På hvert produkt finder du en størrelsesguide, der oversætter målene til den rigtige størrelse.