Støttestrømper – hvordan bruges de, og hvornår hjælper de?
Støttestrømper anbefales i dag til rejser, graviditet, træning og ved hævede ben – men mange er usikre på, hvordan de bruges korrekt, og hvilken styrke de har brug for. Her får du et komplet og praksisnært overblik.
Hvad er støttestrømper, og hvordan virker de?
Støttestrømper udøver et gradueret tryk, der er stærkest ved anklen og aftager opefter mod knæet eller låret.
Støttestrømper er et medicinsk hjælpemiddel, der udøver et gradueret ydre tryk på benets væv og blodkar. Trykket er størst ved anklen og aftager gradvist opefter – det er netop denne graduering, der er nøglen til effekten.
Trykket fra strømperne hjælper venerne med at transportere blod fra fødderne og benene tilbage mod hjertet, modvirker ophobning af væske i vævet og reducerer dermed hævelse, tyngdefornemmelse og træthed i benene.
Støttestrømper blev oprindeligt udviklet som et alternativ til at binde benene ind hos personer med venøs insufficiens. I dag bruges de langt bredere – fra forebyggelse under flyrejser til støtte under graviditet og sport.
Venøs insufficiens – den vigtigste årsag til brug af støttestrømper
Den klassiske indikation for støttestrømper er venøs insufficiens – en tilstand, hvor veneklapperne i benene ikke fungerer optimalt, eller venernes vægge er svækkede. Det betyder, at blodet har sværere ved at løbe tilbage mod hjertet og i stedet kan ophobe sig i benene.
Symptomerne kan inkludere:
- Hævelse og vand i benene
- Tyngde- og træthedsfornemmelse, særligt om aftenen
- Kløe eller brændende fornemmelse langs venerne
- Åreknuder og misfarvning af huden
- I sværere tilfælde: eksem og sår på underbenet
Kompressionsbehandling med støttestrømper er en af de mest dokumenterede og anbefalede behandlingsformer ved venøs insufficiens. Læs mere om hævede fødder og ben og om hævede ankler.
Hvornår anbefales støttestrømper?
Støttestrømper har mange anvendelsesområder – både forebyggende og behandlende:
Kompression og kompressionsniveauer
Stramheden i støttestrømper kaldes kompression og måles i mmHg (millimeter kviksølv). Det er afgørende at vælge det rigtige niveau – for svag kompression giver utilstrækkelig effekt, mens for stærk kompression kan give ubehag eller ligefrem skade blodcirkulationen.
| Niveau | Tryk (mmHg) | Anvendelse |
|---|---|---|
| Mild kompression | 10–20 mmHg | Forebyggelse, flyrejser, lettere hævelse, langvarigt stående/siddende arbejde |
| Klasse 1 | 18–21 mmHg | Let venøs insufficiens, begyndende åreknuder, hævelse under graviditet |
| Klasse 2 | 23–32 mmHg | Moderat venøs insufficiens, udtalt hævelse, åreknuder, post-trombotisk syndrom |
| Klasse 3 | 34–46 mmHg | Svær venøs insufficiens, lymfødem. Kræver altid lægelig ordination |
Vil du have hjælp til at vælge den rigtige kompression og størrelse? Læs vores detaljerede guide: Sådan vælger du størrelse og kompression.
Sådan vælger du den rigtige størrelse
En forkert størrelse er den hyppigste årsag til, at støttestrømper ikke virker – eller føles ubehagelige. Strømperne skal sidde glat og fast, uden folder eller skarpe kanter, der kan forringe blodcirkulationen.
De vigtigste mål er:
- Ankelomkreds (cB) – det vigtigste mål, da kompressionen her skal være 100 %. Mål om morgenen, inden benene hæver.
- Lægomkreds (cC) – mål på det bredeste sted af læggen.
- Benlængde (IG) – fra hæl til lysken, ved støttestrømpebukser eller selvsiddende strømper.
Ved klasse 3 eller selvsiddende strømper kan yderligere mål være nødvendige. Læs den fulde guide til korrekte mål og størrelsesvejledning.
Sådan tager du støttestrømper på og af
Hvornår skal du tage dem på?
Tag støttestrømperne på om morgenen, inden du rejser dig – helst mens du stadig ligger eller sidder. Benene er mindst hævede på dette tidspunkt, og strømperne er lettere at trække på. Tag dem af inden sengetid.
Teknik til at trække dem på
- Vend strømpen halvt ud, så hælen er synlig.
- Sæt foden ind til hælen sidder korrekt på plads.
- Træk forsigtigt strømpens kant opad med begge hænder – aldrig med et ryk.
- Glat eventuelle folder ud – de kan forringe blodcirkulationen og give tryk.
Hjælpemidler
Har du svært ved at trække strømperne på – på grund af nedsat bevægelighed, stærk kompression eller artrose – findes der hjælpemidler til støttestrømper som strømpepåtagere og aftagningsredskaber.
Typer af støttestrømper
Støttestrømper fås i mange modeller til forskellige behov:
- Knæhøje støttestrømper – den mest udbredte type. Dækker fra fod til knæ og er velegnet til de fleste venøse problemer og hverdag.
- Støttestrømpebukser – dækker hele benet og er særligt anbefalede ved graviditet og ved hævelse højt oppe på låret.
- Selvsiddende støttestrømper – holdes oppe af en blød silikonekappe og er et godt alternativ til støttestrømpebukser.
- Flystrømper – mild kompression specielt til rejser, fokuserer på at forebygge hævelse og DVT-risiko under lange flyture.
- Støttestrømper til mænd – samme funktion, men med bredere fit og mandlige størrelser.
- Støttestrømper med åben tå – praktiske ved fodpleje-behandlinger, hudproblemer på tæerne eller sommervarme.
Hvornår bør du kontakte en læge?
Milde støttestrømper til forebyggelse kan købes uden recept. Men kontakt din læge, inden du bruger kompressionsstrømper, hvis du:
- Har svær hævelse i benene der ikke aftager
- Har diabetes, perifer arteriesygdom eller nedsat følesans i benene
- Overvejer klasse 2 eller derover uden lægelig vejledning
- Har åreknuder eller mistanke om venøs insufficiens
- Oplever pludselig kraftig hævelse, rødme, varme eller smerter i benet – dette kan være tegn på en blodprop (DVT) og kræver øjeblikkelig lægevurdering
Se også vores guide til hævede ankler for mere information om, hvornår hævelse kræver lægelig vurdering.
FAQ – Ofte stillede spørgsmål om støttestrømper
Hvordan bruges støttestrømper korrekt?
Tag støttestrømperne på om morgenen inden du rejser dig, mens benene endnu er mindst hævede. Vend strømpens hæl udad, sæt foden ind og træk forsigtigt op. Glat eventuelle folder ud. Bær dem hele dagen og tag dem af inden sengetid. Søvn i støttestrømper anbefales normalt ikke.
Hvad er forskellen på støttestrømper og kompressionsstrømper?
Betegnelserne bruges ofte om hinanden. I praksis er støttestrømper typisk mildere kompression (under 20 mmHg) til forebyggelse og lettere symptomer. Kompressionsstrømper inddeles i klasse 1, 2 og 3 med stigende trykstyrke og bruges ved mere udtalte venøse problemer.
Hvornår skal man bruge støttestrømper?
Støttestrømper anbefales ved flyrejser, langvarigt stående eller siddende arbejde, graviditet, hævede ben og ankler, åreknuder, venøs insufficiens og efter operationer. De bruges også forebyggende under sport og løb.
Hvilken kompression skal jeg vælge?
Til forebyggelse og rejser er mild kompression (10–20 mmHg) som regel tilstrækkelig. Ved lettere venøse symptomer eller hævelse under graviditet bruges klasse 1 (18–21 mmHg). Klasse 2 og 3 er til mere udtalte problemer og bør vælges i samråd med sundhedspersonale.
Kan man sove med støttestrømper?
Som udgangspunkt nej. I liggende stilling er tyngdekraftens påvirkning på blodets tilbageløb minimal, og støttestrømperne har derfor ringe effekt. De kan desuden give unødvendigt tryk. Undtag kun ved specifik anbefaling fra læge.
Hvordan vasker man støttestrømper?
Vask støttestrømper ved håndvask eller skåneprogrammet på 30–40°C. Brug mild sæbe og undgå tørretumbler og centrifugering, da det kan ødelægge elastikfibrene og dermed kompressionskraften. Lad dem lufttørre fladt. Har du to par, kan de skiftes dagligt.
Hvor lang tid holder støttestrømper?
Medicinsk kompressionsstrømper anbefales typisk udskiftet efter 3–6 måneder ved daglig brug, da elastikfibrene mister en del af kompressionskraften over tid. Flystrømper og lette støttestrømper til lejlighedsvis brug holder normalt længere.