![]()
Støttestrømper er strikket til at give et bestemt tryk, kaldet kompression. Vores støttestrømper er af højeste kvalitet og produceres på maskiner, der sikrer en præcis kompression. Så du kan føle dig tryg uanset hvilke støttestrømper, du vælger. Der findes også en kategori for støttestrømper i nylon.
Støttestrømper er gode til at forbedre blodcirkulationen, mindske hævelse og forebygge blodpropper. De giver et gradueret tryk på underbenene, hvilket lindrer åreknuder, mindsker træthed i benene og minimerer risikoen for dyb venetrombose ved stillesiddende eller stående arbejde.
Når du skal købe støttestrømper, er det vigtigste at tænke på kompressionen og modellen. Disse faktorer afgør, hvilken effekt du får, og hvor trykket fordeles langs benene.
Man skal bruge støttestrømper for at forbedre blodcirkulationen, mindske hævelse og forebygge medicinske problemer som åreknuder og ødem. De bruges også ved højt blodtryk, væskeophobninger og ved medicinering, som kan forårsage hævelse.
Der findes forskellige niveauer af kompression afhængigt af anvendelsen:
Valget af materiale har stor betydning for støttestrømpers holdbarhed, komfort og funktion. De mest almindelige materialer er nylon og bomuld, men også bambus og uld bruges i stigende grad. Bambus fremhæves som et miljøvenligt alternativ, mens uld har været brugt længe på grund af sine varmende egenskaber.

Holdbarheden af støttestrømper afhænger af tekstilfibrenes struktur og slidstyrke. Til kontorbrug kan komfort og design prioriteres, mens et mere slidstærkt materiale er afgørende ved fysisk aktivitet. Uanset materiale kan strømperne slides hurtigere ved friktion, for eksempel fra grus i skoene.
Bambus er en naturfiber, der udvindes ved at opløse cellulosen i bambusplanten. Materialet er blødt og køligt, men relativt skrøbeligt, hvilket gør at støttestrømper i bambus ofte forstærkes med polyamid. Bambus er det mest skrøbelige valg og slides hurtigere end andre materialer. Holdbarheden afhænger af brugen, og for dem der slider strømper hurtigt op, er bambus måske ikke det bedste valg.
Bomuld er et populært materiale, især blandt mænd, fordi det er komfortabelt og slidstærkt. Dog mister bomuld sin elasticitet hurtigere end nylon og har en lidt kortere levetid. Mange foretrækker alligevel bomuld på grund af den naturlige fornemmelse og evnen til at tåle daglig brug.
Uld er en overraskende slidstærk fiber og egner sig godt til løb, vandring og andre krævende aktiviteter. Den største ulempe er, at det ikke tåler høje temperaturer ved vask, hvilket kan føre til krympning. Uld er ideelt til kolde klimaer og giver både varme og komfort.
Nylon er kendt for sin holdbarhed og bruges ofte i støttestrømper. Materialets tykkelse måles i denier – en enhed, der angiver vægten af 9000 meter garn. Tykkere nylonfibre er mere slidstærke, men kan stadig skades af friktion, skarpe negle eller nye sko med hårde kanter.
Støttestrømper bevarer deres kompression i cirka 90 vaske for tyndere modeller og op til 180 vaske for medicinske kompressionsstrømper. Dog påvirkes levetiden af brug og pleje. Generelt holder nylonstrømper 3–4 måneder ved regelmæssig brug, mens bomuld slides lidt hurtigere og bambus har den korteste holdbarhed.
Med korrekt skopleje, vaskepose og skånsom vask ved maks. 40 grader kan strømperne holde længere, men kompressionen kan aftage over tid. For den bedste holdbarhed anbefales det at følge plejeanvisningerne nøje.
Der findes fire hovedmodeller af støttestrømper:
Støttestrømper forbedrer blodcirkulationen ved at give gradueret kompression, hvilket betyder højest tryk ved anklen og aftagende tryk opad langs benet.
Formålet med støttestrømper er at komprimere benet for at forbedre blodcirkulationen. Dette opnås ved at give ensartet tryk, kompression, over hele benet. Støttestrømper blev udviklet til patienter med veneproblemer, dvs. problemer med blodcirkulationen.
Rigtige støttestrømper har gradueret kompression. Dette indebærer en aftagende kompression fra anklen og opad. Normalt siger man, at der er 100% kompression ved anklen, 70% kompression ved læggen og 40% ved låret.
Funktionen måles ved hjælp af trykket, der angives i mmHg. Dette står for millimeter kviksølv og er den samme type tryk, der måles i blodtrykket.
Du kan tænke på trykket som en elastik, der er placeret omkring armen. Når du tager en elastik og trækker den omkring din arm, komprimerer den armen. Dette tryk måles i mmHg.

Vi fokuserer meget på at tilbyde støttestrømper i skønne farver. Dette er for at du kan finde støttestrømper, der passer til enhver aktivitet, lejlighed eller påklædningskode.
Når det kommer til nylonstrømper, kan farven beige variere lidt mellem forskellige "partier". Normalt angiver fabrikken, der farver stoffet, at farven skal være inden for en bestemt skala. Den bliver derfor ikke identisk hver gang.
Derudover er det almindeligt, at nogle producenter af støttestrømper ændrer nuancen lidt afhængigt af sæsonen. Om sommeren har man ofte lidt mørkere nuancer, mens om vinteren har man lidt lysere nuancer. Dette skyldes ofte, at man bliver lidt solbrændt om sommeren, og derfor passer en lidt mørkere beige bedre. Husk, at du altid har ret til at returnere uåbnede pakker.
Hos os kan du altid være sikker på at få støttestrømper af god kvalitet til en god pris med gradueret kompression - uanset hvilken model eller type du vælger. Gradueret kompression betyder, at trykket er højest omkring anklen for gradvist at aftage længere op ad benet. 100% kompression ved anklen/fodleddet, 70% kompression ved læggen og 40% kompression på midten af låret. Hvis du køber en støttestrømpe med en kompression på 20 mmHg, giver den 14 mmHg kompression ved læggen og 8 mmHg på midten af låret.
Støttestrømper er normalt lavet af elastiske fibre som elastan eller lycra. Disse fibre bidrager til at give støtte til benene og forbedre blodcirkulationen. Kompressionen måles i mmHg, hvilket er den tekniske betegnelse for tryk. Jo højere mmHg, desto mere kompression vil støttestrømpen give. mm står for millimeter, og Hg står for kviksølv. I vores produktbeskrivelser vil du ofte se, at strømpernes denier også er angivet. Denier refererer til tykkelsen af garnet og angiver vægten i gram af 10.000 yards (9144m) garn. Jo højere tal, jo tykkere tråd. Ofte har støttestrømper med højere kompression også en højere denier for at give strømpen den støtte, der er nødvendig, når den er lidt kraftigere.
Vores støttestrømper med mild kompression har f.eks. 70 denier, mens vores klasse 1-strømper har 140. Det behøver dog ikke at være en sammenhæng mellem kompression og denier. Hvis du går ind i en almindelig tøjbutik for at købe strømpebukser med 140 denier, har det ingen sammenhæng med kompression. Så husk altid at se på mmHg for at få den støtte, du har brug for.