Digitale terapidyr

Digitale terapidyr er interaktive hjælpemidler, der kombinerer teknologi og omtanke for at give tryghed, selskab og ro – især til ældre, personer med demens eller andre kognitive udfordringer. De reagerer på berøring, lyd og bevægelse ved at bevæge sig, lave lyde eller blinke, hvilket skaber en følelse af nærvær uden behov for pleje. Et værdsat og omtalt terapidyr er robotkatten, som kan spinde, blinke og bevæge halen.

Inden for pleje, omsorg og i hjemmet anvendes digitale terapidyr som et supplement til menneskelig kontakt. Udviklingen går hurtigt – fremtidens terapidyr kommer med endnu mere avanceret AI, tilpasningsdygtige funktioner og mulighed for individuel respons for at skabe en endnu stærkere følelsesmæssig forbindelse.

Digitale terapidyr – Teknologi der trøster

I en tid, hvor både plejeressourcer og menneskelig kontakt kan være begrænset, har digitale terapidyr vist sig at være et uventet, men kraftfuldt redskab – især for personer med demenssygdomme som Alzheimers. Disse robotdyr, ofte udformet som katte, hunde eller babysæler, er designet til at skabe tryghed, aktivere sanserne og mindske uro.

Hvad er et digitalt terapidyr?

Et digitalt eller robotisk terapidyr er en interaktiv enhed, der reagerer på berøring, lyd og bevægelse. De er ofte udstyret med sensorer, kunstige lyde og realistiske bevægelser, der får dem til at virke levende. Et af de mest kendte eksempler er PARO – en japansk robot designet som en hvid babysæl, specielt udviklet til plejemiljøer.

Terapidyr til demens

Et af de mest effektive terapidyr til demens er en realistisk, interaktiv kat, der bevæger sig og opfører sig som et levende dyr. Den har vist sig at have særligt god effekt i demenspleje, hvor dens tilstedeværelse kan øge trivsel og skabe glæde hos beboerne.

Terapidyr anvendes i stigende grad inden for demenspleje for at skabe ro, tryghed og stimulering hos personer med kognitive sygdomme som Alzheimers. Læs vores guide om digitale terapidyr i ældreplejen.

Ved at reagere på berøring, stemmer og bevægelser opleves robotdyrene ofte som levende – hvilket kan vække følelsesmæssige minder, mindske uro og fremme social interaktion. Studier har vist, at disse dyr kan reducere behovet for beroligende medicin og øge livskvaliteten. De er særligt værdifulde i miljøer, hvor personaleressourcer er begrænsede, eller hvor levende dyr ikke er tilladt af hensyn til hygiejne eller sikkerhed.

Effekter på personer med demens

• Reducerer angst og uro: Robotdyrene skaber nærvær og tryghed, som kan berolige personer, der ellers er ængstelige eller forvirrede.
• Stimulerer minder: Mange forbinder dyret med tidligere kæledyr eller omsorgsroller, hvilket kan vække minder og styrke kommunikationen.
• Fremmer social interaktion: Terapidyret bliver ofte et samtaleemne både for beboere og personale.
• Reduceret medicinforbrug: Flere studier viser, at robotdyr kan mindske behovet for beroligende medicin i visse tilfælde.

Videnskabeligt belæg for brugen af digitale terapidyr ved demens

Flere studier har vist, at robotdyr som PARO kan have positive effekter på humør, interaktion og velbefindende hos personer med demens. Blandt andet:

• The Utilization of Robotic Pets in Dementia Care
• Scoping review af PARO i plejefaciliteter
• Oplevelsen af PARO hos personer med smerter og demens

Terapidyr til børn med autisme

For børn og voksne med autisme kan terapidyr – både digitale og levende – bidrage med struktur, sansemæssig regulering og tryghed i sociale situationer. Digitale terapidyr har den fordel, at de er forudsigelige og reagerer på en måde, som ofte er lettere at afkode end levende dyr. De kan reducere stress, lette følelsesmæssig kontakt og fremme læring gennem leg og interaktion. Forskningen på området er stadig under udvikling, men mange fagpersoner og familier rapporterer om positive effekter, især når terapidyrene bruges som led i en pædagogisk eller terapeutisk indsats.

Videnskabelig støtte for terapidyr ved autisme

Forskningen i digitale terapidyr til personer med autisme er stadig i udviklingsfasen, men flere studier viser lovende resultater. Et randomiseret kontrolleret studie fra 2025 sammenlignede hundeassisteret terapi med robot-hundeassisteret terapi for børn med autisme og Downs syndrom. Resultatet viste forbedringer i begge grupper, men den ægte hund havde en lidt stærkere effekt på følelsesmæssig regulering – mens robotversionen gav gode resultater hos børn, der havde svært ved fysisk kontakt med levende dyr (PMC, 2025).

Et andet studie undersøgte, hvordan en robotpapegøje kunne bruges til at lære børn med autisme sociale færdigheder som turtagning i samtaler. Resultaterne viste, at robotten hjalp børnene med at deltage mere aktivt og struktureret i interaktionen (arXiv, 2021).

Forskere har desuden fundet, at robotdyr nogle gange fungerer bedre end levende dyr som sociale katalysatorer – nogle børn med autisme tog oftere initiativ til kontakt med en robothund end med en rigtig hund, hvilket tyder på, at robotdyret kan være mindre overvældende i sociale situationer (PMC, 2025).

Disse studier peger samlet set på, at digitale terapidyr kan være et værdifuldt redskab til at støtte social og følelsesmæssig udvikling hos børn med autisme, især som supplement til anden terapi.

Fordele ved digitale terapidyr

Digitale terapidyr tilbyder flere praktiske og terapeutiske fordele, især i miljøer hvor levende dyr ikke kan anvendes. De kræver hverken fodring, luftning eller pasning og er derfor lettere at håndtere i pleje, skole og hjem. Da robotdyrene er allergivenlige og hygiejniske, kan de også bruges i følsomme miljøer som hospitaler og plejehjem. En anden væsentlig fordel er, at digitale terapidyr har forudsigelig adfærd, hvilket kan give øget tryghed for personer med kognitive udfordringer eller neuropsykiatriske diagnoser som autisme. De kan programmeres til at reagere roligt og konsekvent, hvilket mindsker risikoen for overstimulering eller pludselige reaktioner – noget der ellers kan være udfordrende i kontakt med levende dyr.

Fremtiden for digital trøst

Efterhånden som befolkningen ældes og teknologien udvikler sig, forventes digitale terapidyr at få en stadig større rolle i ældreplejen. De erstatter ikke menneskelig nærhed – men de kan blive et vigtigt supplement til at skabe tryghed, glæde og ro i hverdagen.

Senest opdateret: april 2025

Digitale terapidyr på plejehjem

Digitale terapidyr bruges på plejehjem som et supplement til menneskelig omsorg. De er designet til at give ro, tryghed og stimulering til ældre, især personer med demens eller kognitive udfordringer.

Sådan bruges digitale terapidyr på plejehjem

• Som selskab for at mindske følelsen af ensomhed.
• Ved uro eller angst for at skabe en beroligende effekt.
• Som samtaleemne i gruppeaktiviteter.
• For at give struktur i hverdagen, for eksempel rutiner omkring "fodring" eller "pleje".
• Som alternativ når levende dyr ikke er praktisk eller hygiejnisk muligt.

Fordele ved digitale terapidyr på plejehjem

• Kan sænke stressniveau og blodtryk.
• Fremmer social interaktion mellem beboere og personale.
• Giver en følelse af ansvar og mening.
• Kræver ingen pasning eller udgifter til mad, luftning eller dyrlæge.

Planlæg for en robotkat eller andet terapidyr på et plejehjem

Når du vil introducere et digitalt terapidyr på et plejehjem, er det vigtigt at lave en plan for netop jeres plejehjem.

Tjekliste for digitale terapidyr på plejehjem:

• Hvem skal have et terapidyr?
• Er der nogen på afdelingen, der kan blive bange for et digitalt terapidyr?
• Er der risiko for, at nogen ødelægger eller kaster med terapidyret? Garantien dækker som regel ikke ydre skader.
• Hvornår skal personen have terapidyret? Undgå spisesituationer, da pelsen kan være svær at rengøre.
• Hvordan skal terapidyret oplades?
• Er der flere, der skal dele terapidyret? Det kan være svært, hvis to personer ønsker det samtidig.

Et terapidyr fungerer rigtig godt, hvis der findes en klar plan for, hvem der skal have det, hvornår det skal bruges, og hvordan det skal oplades og passes.

Er I et større plejehjem, der ønsker flere terapidyr, så kontakt os gerne – så kan vi lave en god plan sammen.