Hvad er et stressbrud?

Et stressbrud er en lille revne eller et begyndende brud i knoglen, som opstår, når skelettet udsættes for gentagen, vedvarende belastning uden tilstrækkelig restitution. I modsætning til et almindeligt brud, der oftest skyldes et pludseligt traume, udvikles et stressbrud gradvist, når knoglens naturlige genopbygning ikke kan følge med nedbrydningen.

Stressbrud rammer oftest foden (især mellemfodsknoglerne), skinnebenet (tibia) og bækkenet, men kan også forekomme i f.eks. lægben, hælben og lårbenshals. Mellemfodsknoglerne er særligt udsatte, fordi de udsættes for store bøje- og vridkræfter ved afsæt, har relativt lille tværsnitsareal og er stift forbundet til mellemfodens knogler — alt dette giver høj lokal belastning ved gang, løb og hop.

• Alternative betegnelser: marchfraktur, træthedsbrud, belastningsbrud.

Hvad forårsager stressbrud?

Stressbrud skyldes gentagen belastning frem for et enkelt akut traume. Almindelige risikosituationer er løb, lange marcher, hoptræning og idrætter med mange retningsskift.

En pludselig stigning i træningsmængde eller intensitet, eller skift til hårdere/anderledes underlag, øger belastningen hurtigere, end skelettet kan nå at tilpasse sig. Dermed opstår en ubalance mellem knoglens nedbrydning og genopbygning.

• Risikofaktorer: osteoporose eller lav knogletæthed, dårligt stødabsorberende eller slidte sko, utilstrækkelig restitution, hurtig træningsøgning, hårdt underlag, biomekaniske afvigelser (f.eks. overpronation/høj svang), lav energitilgængelighed/utilstrækkelig ernæring, mangel på D-vitamin/kalcium.

Mangel på hvile og ernæring svækker knoglens evne til at reparere sig selv, hvilket øger risikoen for, at små mikroskader udvikler sig til stressbrud.

Hvilke symptomer har et stressbrud?

Symptomer ved stressbrud begynder ofte diffust ved belastning og bliver mere lokaliserede over det ramte område med tiden. I den tidlige fase lindres symptomerne ved hvile, men senere kan der også komme smerter i hvile.

Symptomerne kan være hævelse, sommetider let blåfarvning, og tydelig ømhed ved tryk over et specifikt punkt. Symptomerne kan ligne andre tilstande (f.eks. skinnebensbetændelse eller senesmerter), hvilket kan forsinke diagnosen.

Hvordan behandler man et stressbrud?

Stressbrud behandles som regel med aktiv hvile: reducer eller hold pause fra den belastning, der fremkalder smerte, så knoglen får tid til at hele. Smertefri hverdagsaktivitet tilskyndes, men undgå hop, løb og tunge løft, indtil du er helt symptomfri.

Aflastende hjælpemidler kan fremskynde helingen, f.eks. stødabsorberende sko og specialsåler. Ved stressbrud i foden kan en rullsko (kulstofplade) eller sko med indbygget forfods-stivhed hjælpe ved at reducere bøjningen i forfoden under afsættet.

I mere alvorlige tilfælde, eller hvis smerten varer ved, kan sundhedsvæsenet anbefale en stiv støvle (walker) eller en ortose, som midlertidigt immobiliserer området. Tilbagevenden til aktivitet skal ske gradvist og først, når du er helt smertefri ved gang, hop på stedet og let løb.

Hvilke hjælpemidler bruges ved stressbrud?

Hjælpemidler har til formål at reducere lokal belastning, dæmpe stød og give knoglen mulighed for at hele uden total inaktivitet.

• Stødabsorberende sko
• Fodindlæg (stødabsorberende eller korrigerende)
• Rullsko/kulfibersål eller sko med rullsål
• Stiv støvle (walker) ved mere alvorlige eller langvarige tilfælde

En rullsko aflaster foden ved at reducere bøjningen i forfoden og fordele belastningen mere jævnt gennem skridtet. Ved langvarige gener kan en stiv støvle bruges midlertidigt for at immobilisere og lindre smerte.

Hjælpemidler kan tilpasses gennem ortopæd, fysioterapeut/ergoterapeut eller i specialbutik. Korrekt tilpassede indlæg og sko kan lette hverdagen, reducere smerte og fremskynde helingen.

Hvad kan man selv gøre ved stressbrud?

Reducer eller undgå aktiviteter, der fremkalder smerte, og vælg sko med god stødabsorbering i hverdag og træning. Hold pause fra højbelastende aktiviteter under helingsperioden og genoptag gradvist efter smertefrihed.

Egenbehandling med medicinsk laser kan bruges som supplement til at fremme restitutionen; effekten varierer mellem personer og bør kombineres med aflastning. Sørg også for tilstrækkelig energi, protein, kalk og D-vitamin samt prioriter søvn for optimal heling.

Hvordan forebygger man stressbrud?

Man kan forebygge stressbrud ved at:

• Øge træningsmængde og intensitet gradvist (10–15 % pr. uge som tommelfingerregel).
• Lægge regelmæssige hviledage og restitutionspas ind.
• Bruge sko, der er hele, korrekt tilpasset og har god stødabsorbering.
• Variere træningen (cykling, svømning, styrketræning) for at reducere ensidig belastning.
• Sikre en god kost; overvej kalk- og D-vitamin-tilskud ved behov efter rådgivning.

Læs gerne flere guides til almindelige sundhedsproblemer, f.eks. Knaproblemer og Korsbåndsskade.